Historie

 

Foreningen Musik – fra hånd – til hånd (CVR-nr. 31677599) blev oprettet i januar 2009

med følgende formål:

 

Formål: 1) at arrangere og formidle klassiske koncerter i skole- og familiekoncertregi samt

andre forsøgskoncerter og workshops i lokalområdet og

 

2) lejlighedsvis filme koncerter, workshops og andre aktiviteter inden for klassisk, ny

og etnisk musik til brug for formidling og promotion af musik og ensembler til

(fortrinsvis) lokalområdet og på landsplan.

Baggrund:

 

Baggrunden var et ønske om at gøre en indsats for den klassiske musik gennem

dokumentarfilm herom. Det er foreløbigt blevet til 5 dokumentarfilm:

 

1) Susåfestivalen – gyldne møder ved Susåen (2007) (støttet af Dansk Komponistforening og

Næstved kommune i 2007, og landsvist i DK4).

Filmen giver et stemningsbillede af en årlig traditionsrig festival for ny dansk

kompositionsmusik, som foregik på Susåskolen nær Susåen i Skelby med senere

flytning til Næstved, Grønnegades Kaserne i 2007.

 

2) Unge druer – spiller Nørgård (2008) (Støttet af UVMs Tips- og Lottomidler og

KODAs kollektive båndmidler. Filmen, som handler om DR-UngdomsEnsemblet,

også kaldet DRUEN, giver et portræt af DRUEN på deres efterårsturné til Jylland

med nordisk tonekunst, bl.a. et helt nyskrevet værk af komponist Per Nørgård.

 

3) Fynsk forår – i Næstved (2010) (støttet af bl.a. Carl Nielsen og Anne Marie-Carl-

Nielsen-Legatet, Bikubens Fusionsfond, Danske Bankafd. og Næstved Kommune)

Filmen handler om 6 næstvedkor og deres samarbejde med Storstrøms Symfoni-

Orkester og Kammerensemble og bl.a. sopranen Louise Fribo) om opførelse af

Carl Nielsenværket: Fynsk Forår.

 

4) Unge lærer unge – ballet (2012) (støttet af Næstved Kommune). 3 unge piger på 14 og 15 år

fra Ballet Teatrets Elevskole på Frederiksberg (Gl. Carlsberg) besøger Muf-klubben i

Næstved for at vise egne koreografier til filmmusik og give workshop for 10-11-årige

piger.

 

5) Sommerens sidste rose (2013) Et portræt af Ny Musik Birkerød fortalt af stifteren

og ildsjælen Kirsten Benn.

Filmen skildrer Kirstens liv og baggrund for at starte foreningen, som fyldte 25 år i

2007, og vi viser optagelser fra jubilæumskoncerten m. bl.a. uropførelse af Per

Nørgårds ”Maj på Vej”, dedikeret til Kirsten. Jubilæumsdvd medfølger. (Støttet af

Dansk Komponistforening og Ny Musik i Birkerød).

 

Se vedtægter her

Se nyhedsbreve her

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved hand2handmusic