Film

 

Sommerens sidste rose (2013) Et portræt af Ny Musik Birkerød fortalt af stifteren

og ildsjælen Kirsten Benn,

Filmen skildrer Kirstens liv og baggrund for at starte foreningen, som fyldte 25 år i

2007, og vi viser optagelser fra jubilæumskoncerten m. bl.a. uropførelse af Per

Nørgårds ”Maj på Vej”, dedikeret til Kirsten. Jubilæumsdvd medfølger. (Støttet af

Dansk Komponistforening og Ny Musik i Birkerød). (Læs mere og se filmen her)

 

Unge lærer unge – ballet (2012) (støttet af Næstved Kommune). 3 unge piger på 14 og 15 år fra Ballet Teatrets Elevskole på Frederiksberg (Gl. Carlsberg) besøger Muf-klubben i Næstved i 2009 for at vise egne koreografier til filmmusik og give workshop for 10-11-årige piger.

(Se filmen her)

 

Fynsk forår – i Næstved (2010) (støttet af bl.a. Carl Nielsen og Anne Marie-Carl-

Nielsen-Legatet, Bikubens Fusionsfond, Danske Bankafd. og Næstved Kommune)

Filmen handler om 6 næstvedkor og deres samarbejde, med Storstrøms Symfoni-

Orkester og Kammerensemble og bl.a. sopranen Louise Fribo, om opførelse af

Carl Nielsen-værket: Fynsk Forår.

(Se filmen her)

 

Unge druer – spiller Nørgård (2008) (Støttet af UVMs Tips- og Lottomidler og

KODAs kollektive båndmidler). Filmen, som handler om DR-UngdomsEnsemblet

også kaldet DRUEN, giver et portræt af DRUEN på deres efterårsturné til Jylland

med nordisk tonekunst, bl.a. et helt nyskrevet værk af komponist Per Nørgård.

(Læs mere og se filmen her)

 

Susåfestivalen – gyldne møder ved Susåen (2007) (støttet af Dansk Komponistforening og Næstved kommune i 2007, og landsvist i DK4).

Filmen giver et stemningsbillede af en årlig traditionsrig festival for ny dansk kompositionsmusik, som foregik på Susåskolen nær Susåen i Skelby med senere

flytning til Næstved, Grønnegades Kaserne i 2007. (Læs mere og se filmen her)

 

 

 

 

Øvrige film:

 

I 2008 fik jeg en forespørgsel fra EMVs leder, Oliver Quast, om at lave to reklamefilm om EMVs samarbejde med to af deres kunstneriske ledere, Carsten Dahl og The Middle East Orchestra ved Henrik Goldschmidt (oboist i Det Kgl. Kapel). Det kom der følgende film ud af:

 

Det åbne øres vej (2009): Bestillingsfilm fra Ensemble MidtVest (Oliver Quast). Vi følger Ensemble MidtVest på turné i Jylland og København med Henrik Goldschmidts The Middle East Orhestra, hvor de kommer ind i den etniske musik og improvisation. EMV flytter domicilet til Heart Kunstmuseum i Herning, hvilket også kan ses på filmen. (Se filmen her)

 

Rambam (2009): Bestillingsfilm fra Ensemble MidtVest (Oliver Quast). Vi er med til en improvisationssession med Carsten Dahl og etniske musikere fra bl.a. Iran. Det foregår, Musikhögskolan i Malmø. (Se filmen her)

 

 

Musik – fra hånd til Hånd interesserer sig for at opspore talenter, og ved mange af vore skolekoncerter har vi involveret spirende talenter, bl.a. Avantgarden i Næstved, som i 2012 var med til at opføre Stravinskijs "Historien om en soldat" i samarbejde med Den spanske Kvartet. (Se filmen her)

I februar 2013 deltog den 14-årige næstvedpige Josephine Kronbach med oplæsning af lokalhistorie fra Fuglsang under en skolekoncert i Holsted Kirke med den canadiske strygekvartet AFIARA, som opførte Carl Nielsens kvartet nr. 44 i F-dur. (Der kommer en dokumentation af denne koncert).

 

Dann Krohn (ung guitarist fra Fensmark ved Næstved): jeg filmede Dann Krohns færdigheder ved en familiefødselsdag og senere på et plejehjem i Glumsø i 2012. (Filmene kan ses her)

 

Sociale film:

I sommeren 2009 blev jeg spurgt, om Musik - fra hånd - til hånd ville hjælpe med at fremstille en film om skibet AGAPE, oprindeligt missionsskib, senere overtaget af foreningen, som lejer det ud til forskelligt socialt arbejde. skibet skulle på endagstur fra Næstved - Gavnø - Karrebæk og videre mod Kobæk Strand, hvor de lå for anker i en times tid, før de vendte tilbage til Næstved Havn. Passagererne var fra dels lokal frikirke i Næstved (Sjølundkirken), dels medlemmer af KIT (Kirkernes integrationstjeneste), og der var både voksne og børn med, som fik en dejlig oplevelse. Der er interview med skibsfører Ole Hansen fra Næstved og hans styrmand, som fortæller om projektet, samt med enkelte deltagere af anden etnisk herkomst, hvoraf nogle aldrig havde prøvet at sejle før. (se filmen her)

 

 

Copyright © All Rights Reserved hand2handmusic